Kan du ændre dine vaner?
I artiklen ‘To Change a Habit, Get Extreme. Progressively’ giver Nir Eyal en god metode til, hvordan man kan bryde med dårlige, gamle vaner og opbygge nye, gode vaner.
Metoden kan både bruges af store organisationer men også på et individuelt plan.
At opbygge en ny vane
En nem måde at opbygge en ny vane er ved at kode denne nye vane sammen med en eksisterende vane. Eyal giver eksemplet, at hvis du ønsker at begynde at tage en vitaminpille hver dag, kan du med fordel stille dem ved siden af din tandbørste, som er en del af din faste rutine. Ved at tage en vitaminpille som en forlængelse af den obligatoriske tandbørstning hver dag bidrager det til gentagelse – som virker. Gentagelser virker indtil adfærden til sidst bliver automatiseret og udføres uden større overvejelser.
At bryde med en dårlig vane
Der er meget litteratur, der henviser til, at hvis du ønsker at bryde med en gammel vane, bør du erstatte den med en ny. Charles Duhigg, der har skrevet Vanens Magt, giver et eksempel på en af sine tidligere, dårlige vaner, der var at spise cookies. Ved at træde et skridt tilbage og overveje grundlaget for vanerne, fandt han ud af, at det ikke var vanen i sig selv, der gav ham tilfredsstillelse, men snarere det, der lå rundt om vanen – i hans tilfælde var det det sociale aspekt.
Nir Eyal har dog en helt tredje metode til, hvordan man bryder med uønskede vaner. Han foreslår det, han kalder for “progressiv ekstremisme”, der fungerer godt i situationer, hvor det ikke er muligt at udskifte en vane med en anden. For de fleste at det svært at bryde med alle de dårlige vaner på én og samme tid. Han anbefaler derfor, at man starter i det små og går strategisk til værks ved at fjerne en dårlige vanen af gangen. Det vigtigste er her, at man starter med at udelukke de vaner, som man let kan give slip på. Hvert trin skal føles næsten ubesværet, men involvere noget, du kan være stolt over at fjerne fra dit liv for altid. Efter et stykke tid kan man gennemgå listen over de ting, som ikke længere en en dårlig vane og revurdere om der er nuværende vaner, der med fordel kan komme på listen over dårlige vaner.
Progressiv ekstremisme er en langsommelig process, der kan tage år – men til gengæld er den effektiv, da man over en længere periode giver slip på kontrollerende vaner og gør det at give slip til en succes.
Vil du gerne vide mere om vaner, adfærd rumdesign, eller er du bare nysgerrig på hvad adfærdsarkitektur er?
Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.
Kontakt
Frederikke Aagaard
Email: faa@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 28 47 85 45
Anne Marie Tommerup
Email: amt@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 42 77 01 93