Vi skaber Adfærdsarkitektur

Gode rum giver gladere mennesker. I Norden opholder vi os 80-90% af vores liv indendørs. Så derfor har rummenes arkitektur en kæmpestor betydning for vores livskvalitet.
Rum, der har plads til det hele menneske, giver bedre livskvalitet. Det er essensen i vores ekspertområde: Adfærdsarkitektur.
Vi er adfærdsarkitekter og skaber rum, der forbedrer din livskvalitet.

Vi indretter med baggrund i adfærdsarkitektur

Prøv at tænke tilbage på et rum, hvor du havde det trygt og godt. Hvis du opholder dig i et rum med dæmpet belysning og lave møbler, vil du opleve, at du taler mere intimt og lavere med din samtalepartner.

Hvis du går forbi en mur med graffiti tags, vil du have en større inklination til at tagge netop der, fordi der er andre tags i forvejen. Du bliver påvirket fysisk, psykisk og socialt af dine omgivelser. Arkitekturen former din adfærd og dine oplevelser. På engelsk har begrebet fået navnet Behavioural Design. Vi har valgt at kalde det Adfærdsarkitektur på dansk.

Adfærdsarkitektur er en grundlæggende tilgang til de fysiske rammer med fokus på at forøge menneskets livskvalitet ved at bruge arkitekturen strategisk til at understøtte menneskets adfærd.

Vores tilgang til at arbejde med adfærdsarkitektur bygger på en videnskabelig tilgang til menneskets krop og psyke. Vi henter vigtig viden fra områder som psykologi, sociologi og antropologi og kombinerer det med vores arkitektfaglige baggrund.

I denne sammensmeltning stræber vi efter at indrette rum, der fremmer trivslen og skaber nye adfærdsmønstre hos vores kunder.

Det er vigtigt, at vores daglige omgivelser er æstetiske, har et godt indeklima og understøtter det sociale fællesskab. Vi designer med udgangspunkt i evidensbaseret viden om menneskets krop og psyke, fordi vi ved, at det er det der virker.

Vi bruger adfærdsarkitektur som redskaber til at skabe trivsel og sundhed med udgangspunkt i det hele menneske. Det giver størst mulig livskvalitet i dit hjem, på arbejdet og i byen.

Som specialister i adfærdsarkitektur er vi meget passionerede omkring at forbedre din livskvalitet. Det gør vi ved at forbedre de fysiske rum, som vi hver dag opholder os i.

Vores arbejdsfelt er indretning og transformation af erhvervslokaler og bofællesskaber og vi formidler viden om adfærdsarkitektur og design gennem udstillingskuratering og -design, i TV-optrædener og som moderatorer for debatter ved faglige arrangementer.

Lyder adfærdsarkitektur som en spændende tilgang til indretningen i din virksomhed eller fællesområder, står vi hos Together Architecture altid klar til en snak om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed og medarbejdernes trivsel.

Scroll to Top