Farum Midtpunkt
Farum Midtpunkt
I Farum Midtpunkt har TOGETHER Architecture transformeret et eksisterende torv med fokus på fællesskab, trivsel og ressourcebevidst design.
Det eksisterende møblement er blevet upcyclet, malet og gentænkt i nye konfigurationer, så torvet i dag inviterer til ophold, møder og fællesskab på flere forskellige måder. Hvor man tidligere sad hver for sig rundt om et tomt rum, er der nu skabt mere sociale opstillinger, flere planter og større variation i måden, man kan være sammen på. Vi har desuden designet flere møbeltypologier der er tilføjet og defineret torvets afgræsning med belægning og maling af omkransende søjler.
Samtidig har vi forbedret akustikken i hele centeret og givet arkitekturen et nænsomt ansigtsløft, der understøtter stedets identitet og skaber en varmere og mere inviterende atmosfære.
Projektet viser, hvordan relativt enkle greb og genbrug af eksisterende ressourcer kan skabe stor forandring — både æstetisk, socialt og funktionelt.

