Brainstorming kan være dræbende for kreativiteten

Det siges ofte, at den mest innovative idé opstår ved kaffemaskinen, og at kreativitet er et produkt, der opstår i samspillet med andre.

Brainstorming er ofte et af de værktøjer virksomhederne søger til, når der skal igangsættes et nyt projekt, der kræver nye, kreative indspark. Men brainstorming kan være et mere dræbende end skabende værktøj, når det kommer til kreativitet. Ved brainstorming kan der nemlig opstå det, der betegnes som ‘Group Thinking’ eller gruppetænkning på dansk.

Gruppetænkning er et psykologisk fænomen, der optræder når en gruppe af mennesker træffer beslutninger baseret på behovet for harmoni og konformitet. Resultatet er ofte det første og bedste bud, der bliver givet i gruppen. Gruppen er herved kommet til enighed uden konflikt, men beslutningen er ikke nødvendigvis truffet med en kritisk vurdering, eller tilstrækkelig undersøgelse af alternativer. Gruppetænkning kan derfor både reducerer effektivitet og kreativitet i gruppen.

Det psykologiske aspekt

Det findes en helt naturlig forklaring, og den ligger i psykologien. Når medarbejdere samles til en brainstorming, forstærkes gruppedynamikken. Det er helt naturligt, at vi søger væk fra splid og diskussioner og mod en fælles konsensus. Men i virkeligheden er det ved vores uenighed, at de mest kreative idéer opstår. Ved ikke blot at give hinanden ret for den gode stemnings skyld, men i stedet ved at udfordre hinanden får kreativiteten i langt højere grad frit spil.

Er du nysgerrig på at vide mere om kreativitet, rum og adfærd?

Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

 

 

Kontakt

Frederikke Aagaard
Email: faa@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 28 47 85 45

Anne Marie Tommerup
Email: amt@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 42 77 01 93

 

Scroll to Top