Har du hørt om pomodoro-teknikken?
Pomodoro-teknikken er et redskab til at opnå mere kontrol over tid og opgaver og deraf øge effektiviteten.
Metoden blev udviklet i 1992 af den italienskfødte Francesco Cirillo, der havde problemer med at koncentrere sig om sine studier. Løsningen på problemet blev et lille køkkenur, der var formet som en tomat. Heraf navnet pomodoro, der er italiensk og betyder tomat. Metoden går ud på, at man arbejder koncenteret på én aktivitet ad gangen. Arbejdet opdeles i intervaller på 25 minutter, der adskilles af korte pauser på 5 minutter. Hvert interval betegnes som en pomodoro, og efter fire podomoro’er er det vigtigt at inkorporer en længere pause. Målet med metoden er at reducere afbrydelser, der kan have konsekvenser for vores fokus og arbejdsflow. Pomodoro-teknikken blev hurtigt populær, og i dag findes der et havn af apps og hjemmesider, der beskæftiger sig med metoden. Men virker metoden til al slags arbejde? Vi har eksperimenteret med pomodoro-metoden på kontoret, og fundet den teknik, der passer bedst til vores arbejdsopgaver og kreative processer.
Vi har fundet ud af, at 45 minutters intensivt arbejde med en 10 minutters pause passer bedst til os.
Vil du gerne blive klogere på pomodoro-teknikken eller andre nyttige metoder, så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.
Kontakt
Frederikke Aagaard
Email: faa@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 28 47 85 45
Anne Marie Tommerup
Email: amt@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 42 77 01 93