Godt indeklima på børneværelset 

Børneværelset er ofte et af de rum i hjemmet, der har det dårligste indeklima, og det kan have konsekvenser for familiens yngste.

Undersøgelser viser, at det særligt er om natten, at problemet er værst. Men hvad betyder det dårlige indeklima for dit barn, og hvad vil det sige, at der er et højt indhold af CO2 i luften? Et højt CO2-niveau er tegn på et dårligt indeklima og kan derfor indikere, at luften ikke er blevet udskiftet tiltrækkeligt. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem CO2-niveauet og søvnkvalitet. Er CO2-niveauet for højt kan det have negativer konsekvenser. Børn er særligt sårbare overfor et dårligt indeklima, da de stadig er under udvikling. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad et dårligt indeklima kan skyldes, og hvordan man selv kan ændre det. Kemikalier, støv og partikler bidrager til et dårligt indeklima i soveværelset. Dette kan føre til dårlig søvn, hovedpine, allergi, træthed og koncentrationsbesvær, der i sidste ende kan svække barnets indlæringsevne. Men det er faktisk ret enkelt at få et bedre indeklima på børneværelset. Videncentret Bolius har givet et par råd til, hvordan man selv kan forbedre indeklimaet.

7 gode råd til et bedre indeklima på børneværelset

 1. Luft ud i 10 minutter tre gange om dagen. Det er særligt vigtigt, at du lufter ud inden dit barn skal sove. På den måde vil dit barn få en bedre nats søvn.

2. Hold døren åben til børneværelset om natten. Hvis døren til børneværelset er åbent, vil luften blande sig med luften fra resten af boligen. Herved kan man reducere CO2-nivauet. Bolius anbefaler, at døren helst skal være mere end 20 cm. åben.

3. Vask sengetøj hver 14. dag og ryst puder og dyner jævnligt.

4. Husk støvsugningen. Da børn opholder sig meget på gulvet, er det vigtigt ikke at springe støvsugningen over.

5. Vær opmærksom på legetøjet. Nyt legetøj kan afgasse kemikalier, så sørg for at vaske det eller udluft det før brug. Derudover bør du være opmærksom på, at plastlegetøj, der er blevet købt før 2007 kan indeholde hormonforstyrrende ftalater. Når der købes nyt legetøj bør du derfor kigge efter om det er CE-mærket, da legetøj, der ikke er CE-mærket ikke lever op til sikkerhedskravene.

6. Ligesom legetøj afgasser maling også. Vær derfor opmærksom på hvilken type maling, der bruges til børneværelset. Det er vigtigt at lufte godt ud, når der er blevet malet. Du kan med fordel lede efter svane- og miljømærket maling.

7. Hvis det er muligt, anbefales det at placere elektronik, tøj og legetøj i et andet rum, da disse afleder både gasser og kemikalier. 

Vil du gerne vide mere om indeklima, bæredygtighed, rumindretning, eller er du bare nysgerrig på hvad adfærdsarkitektur er? 

Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

 

portræt

 

 

Kontakt

Frederikke Aagaard
Email: faa@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 28 47 85 45

Anne Marie Tommerup
Email: amt@togetherarchitecture.com
Telefon: +45 42 77 01 93