maj 2023

Tilfældige møder øger innovationskraften​

Den mest kreative idé opstår ikke nødvendigvis ved dit skrivebord – men snarere i en tilfældig samtale med en bekendt, kollega eller fremmed. I forskningsartiklen ‘Workspaces That Moves People’ af Ben Waber, Jennifer Magnolfi og Greg Lindsay argumenteres der for, at ansigt-til-ansigt interaktion er en af de vigtigste aktiviteter på et kontor – og det er der en helt særlig grund til. Det er nemlig ved den tilfældige samtale blandt personer, der arbejder i forskellige afdelinger, at der skabes grobund for innovation og kreativitet. Det er også grunden til, at indretningen og designet bag rummene i en virksomhed er helt essentiel. Nogle af de bedste beslutninger og indsigter kommer fra mødet ved kaffemaskinen eller i kantinen – men det kræver også, at rummet leder op til samtale. Det er kun få virksomheder, der rent faktisk måler på, om indretningen af rummene har en effekt på medarbejdernes performance, men det er en fejl, ifølge Waber, Magnolfi og Lindsay. Deres forskning viser, at tilfældige møder mellem medarbejderne i en virksomhed kan forbedre hele organisationens performance. Rummene kan endda blive designet til at producere specifikke resultater – om det er mere salg, innovation eller kreativitet. Kontorlandskabet bør derfor anses som et strategisk værktøj, der kan skabe vækst på flere parametre. Meget tyder derfor på, at fremtidens kontor kommer til at omfatte multifunktionelle rum, der skaber grobund for netværk, samtale og et brud på den klassiske opdelingen mellem afdelinger – hvilket vil forbedre præstationer både horisontalt og vertikalt. Vil du gerne vide mere om,  hvordan rummene i din virksomhed skaber grobund for gunstig samtale? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Tilfældige møder øger innovationskraften​ Read More »

Tilbage til fællesskabet​

Det er ikke længe siden, at de sidste corona-restriktioner blev ophævet. Nu er alting så småt tilbage til den normal, som vi engang kendte til – men noget er forandret. Restriktionerne betød for nogen mere ro, mens det for andre blev en frarøvelse af det sociale liv og fællesskabet. Med hjemsendelse og hybrid-arbejde blev vores måde at tænke arbejde, fællesskab og socialt samvær ændret. Under krisen holdte vi afstand, både til hinanden men også til os selv. Vi fik mulighed for at se os selv udefra, mulighed for at gentænke vores behov, og mulighed for at gøre mere på egne præmisser. Under nedlukningen var vi os selv nærmest. Nu er det blevet tid til, at vi skal forholde os til noget andet end os selv og vores arbejdsopgaver – og det kan blive en vanskelig opgave, når man er ude af social form. På arbejdspladser og i organisationer landet over, står ledere lige nu overfor store udfordringer i at genstarte gruppen, fællesskabet og samarbejdet. Her kan en løsningen være at kigge på gruppens omgivelser og de individuelle behov. Er der behov for flere samlingspunkter eller stille og rolige zoner til fordybelse? Rummets funktion har en stor betydning, og ved at indrette efter adfærds arkitektoniske principper, kan man skabe en positiv forandring. Hvis en virksomhed ønsker, at dets medarbejdere får et bedre samarbejde er det vigtigt, at rummet og indretningen ligger op til det. Bliv meget klogere på, hvordan rum kan være med til at fremme adfærd og forandring i din virksomhed. Kontakt os til en kaffe og en snak om adfærdsarkitektur.

Tilbage til fællesskabet​ Read More »

Kan du ændre dine vaner?​

I artiklen ‘To Change a Habit, Get Extreme. Progressively’ giver Nir Eyal en god metode til, hvordan man kan bryde med dårlige, gamle vaner og opbygge nye, gode vaner.  Metoden kan både bruges af store organisationer men også på et individuelt plan.  At opbygge en ny vane En nem måde at opbygge en ny vane er ved at kode denne nye vane sammen med en eksisterende vane. Eyal giver eksemplet, at hvis du ønsker at begynde at tage en vitaminpille hver dag, kan du med fordel stille dem ved siden af din tandbørste, som er en del af din faste rutine. Ved at tage en vitaminpille som en forlængelse af den obligatoriske tandbørstning hver dag bidrager det til gentagelse – som virker. Gentagelser virker indtil adfærden til sidst bliver automatiseret og udføres uden større overvejelser.  At bryde med en dårlig vane Der er meget litteratur, der henviser til, at hvis du ønsker at bryde med en gammel vane, bør du erstatte den med en ny. Charles Duhigg, der har skrevet Vanens Magt, giver et eksempel på en af sine tidligere, dårlige vaner, der var at spise cookies. Ved at træde et skridt tilbage og overveje grundlaget for vanerne, fandt han ud af, at det ikke var vanen i sig selv, der gav ham tilfredsstillelse, men snarere det, der lå rundt om vanen – i hans tilfælde var det det sociale aspekt.  Nir Eyal har dog en helt tredje metode til, hvordan man bryder med uønskede vaner. Han foreslår det, han kalder for “progressiv ekstremisme”, der fungerer godt i situationer, hvor det ikke er muligt at udskifte en vane med en anden. For de fleste at det svært at bryde med alle de dårlige vaner på én og samme tid. Han anbefaler derfor, at man starter i det små og går strategisk til værks ved at fjerne en dårlige vanen af gangen. Det vigtigste er her, at man starter med at udelukke de vaner, som man let kan give slip på. Hvert trin skal føles næsten ubesværet, men involvere noget, du kan være stolt over at fjerne fra dit liv for altid. Efter et stykke tid kan man gennemgå listen over de ting, som ikke længere en en dårlig vane og revurdere om der er nuværende vaner, der med fordel kan komme på listen over dårlige vaner. Progressiv ekstremisme er en langsommelig process, der kan tage år – men til gengæld er den effektiv, da man over en længere periode giver slip på kontrollerende vaner og gør det at give slip til en succes.  Vil du gerne vide mere om vaner, adfærd rumdesign, eller er du bare nysgerrig på hvad adfærdsarkitektur er?  Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Kan du ændre dine vaner?​ Read More »

Arbejder du med hybrid?​

Det hybride arbejdsliv fylder mere og mere i debatten om fremtidens arbejdsliv. Hybrid betyder krydsning og hentyder til, at mange medarbejdere tilbydes muligheden for både at arbejde hjemmefra og fra virksomhedens kontorer.De færreste tror, at det hybride forsvinder igen. Det betyder, at vi skal lære mere og mere om, hvad der fungerer bedst for at sikre medarbejderne størst trivsel. Artiklen ‘What Great Hybrid Cultures Do Differently’ fra Harvard Business Review Marts 2022 konkluderer helt overordnet at du får størst succes, hvis du behandler alle medarbejdere, som om de arbejdede hjemmefra hele tiden. Derudover fremhæver de fem ledelsesparametre, som ledelsen hele tiden må have fokus på. De fem parametre handler om forskellige sider af strategisk kommunikation og understreger, at gennemsigtighed og åbenhed er alfa og omega. Vi kan i høj grad genkende, at åbenheden er en del af kernen i det hybride arbejdsliv, hvilket også er nødvendigt at understøtte i arbejdspladsens design. For med det hybride arbejdsliv vil du have brug for færre skriveborde og langt flere åbne og tilgængelige steder, hvor medarbejderne kan mødes både på det sociale og det faglige plan. Vil du gerne vide mere om mødesteder og rumdesign? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Arbejder du med hybrid?​ Read More »

Nye krav til arbejdsmarkedet

Millennials, der er betegnelsen for personer født fra 1981 til og med 1996, forventes at udgøre hele 75% af den globale arbejdsstyrke i 2025. Men med nye generationer kommer også nye krav. Både Millennials og deres efterfølgere Generation Z adskiller sig fra deres forgængere. De tænker anderledes og tilgår arbejdet med et andet værdisæt end tidligere generationer har gjort det. For de nye generationer vægtes det højt, at det arbejde, som de udretter er meningsfuldt og bidrager til individuel dygtiggørelse. Millennials har vendt det klassiske spørgsmål på hovedet. I stedet for at spørge, hvad kan jeg tilbyde virksomheden, bliver spørgsmålet nu snarere, hvad kan virksomheden tilbyde mig, og hvordan kan jeg udvikle mig gennem min arbejdsplads? Denne nye tilgang til arbejde og arbejdsgiver kræver også en anden form for ledelse, end hvad der har været behovet tidligere. Hvis du som virksomhed vil tiltrække fremtidens generationer er det ikke nok at tilbyde stabilitet og en fast løncheck – du bør i stedet rette dit fokus mod, hvordan du som leder kan tilbyde dine medarbejdere mening i deres arbejdsliv og i lige netop din virksomhed. Vil du gerne vide mere, hvordan om de nye generationer påvirker din arbejdsplads? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Nye krav til arbejdsmarkedet Read More »

Scroll to Top