Evidens

Hos Together Architecture arbejder vi med, hvordan man som virksomhed kan optimere sine kvadratmeter for at skabe de bedste rammer for produktivitet, sociale relationer og mentalt velvære.  Men vi er også interesserede i, hvordan arbejdstider og -strukturer påvirker virksomheder. Derfor har vi haft fornøjelsen af at tale med Pernille Garde Abildgaard, der er forfatter, foredragsholder og rådgiver virksomheder og organisationer i implementeringen af en fire dages arbejdsuge. Vi har taget en snak om hendes virksomhed, de positive effekter af en kortere arbejdsuge, og hvordan man som virksomhed implementerer denne på bedste vis.  Kan du fortælle lidt om dig selv? Jeg er oprindelig journalist, men har været selvstændig de sidste 10 år. Jeg har altid interesseret mig for arbejdsglæde, og har de seneste år udgivet tre bøger indenfor emnet.  Jo ældre jeg er blevet, desto mere er jeg begyndt at interessere mig for tid. Det er som om, at hvis ikke vi tager kontrollen over vores egen tid, så flyver den ud mellem hænderne på os. Det er også derfor, at jeg valgt, at mit firma skal hedde ‘TAKE BACK TIME’, da jeg mener, at vi skal tage tiden tilbage. Vi skal ikke tillade, at den hele tiden bliver tyvstjålet af store virksomheder, der tjener mange penge på at fange vores opmærksomhed. Tid er vigtig, da det er vores mest begrænsede ressource. Det er i hvert fald sådan, jeg ser det. Vi er her kun x antal dage i livet, og de dage skal vi bruge fornuftigt. Vi skal bruge dem på det, der gør dagene spændende. Såsom høj faglighed, samt at styrke og vedligeholde de relationer, der gør os glade. Det vigtigt, at vi er bevidste om, at vi bruger tiden rigtigt.   Kan du fortælle lidt om din virksomhed TAKE BACK TIME? Hos TAKE BACK TIME hjælper virksomheder med at konvertere fra en 5 dages arbejdsuge til 4-dages arbejdsuge. Men vi hjælper også bare almindelige virksomheder med at arbejde smartere, opnå højere fokus og få større arbejdsglæde. Vi har i dag hjulpet mere end 40 virksomheder med at konvertere til en 4-dages arbejdsuge.  Hvordan fungerer en 4-dages arbejdsuge? En 4-dages arbejdsuge er en arbejdsuge på nedsat tid men til samme løn og med højere eller samme produktivitet. Det vil sige, at nogle virksomheder kan nå helt ned på 30 timer, hvor man skærer en hel dag fra. Andre virksomheder lander på 32, 34, eller 36 timer. Men det afhænger lidt af, hvilken sektor vi har med at gøre.  Hvorfor fungerer det særligt godt? Grunden til at en 4-dages arbejdsuge fungerer så godt, er fordi at der kommer en række fordele, som både kommer arbejdsgiver og arbejdstager til gode. Vi har observeret, at øget arbejdsglæde går hånd i hånd med øget produktivitet. Ved at implementere en kortere arbejdsuge øger man arbejdsglæden og dermed også produktiviteten. Vi ser, at medarbejderne når mere på fire dage, end de før gjorde på fem dage. Den øgede arbejdsglæde gør det også nemmere for virksomheden at rekruttere, tilknytte og fastholde deres medarbejdere. Derudover ser vi, at medarbejderne bruger den ekstra fridag til at dygtiggøre sig, og derved øge deres kompetenceudvikling. Vi ser også en stigning i frivilligt arbejde, hvilket kan ses som en styrkelse af civilsamfundet. Et andet argument for at implementere en kortere arbejdsuge er af et miljømæssigt hensyn, da man opnår en energibesparelse. Både i form af at virksomheden lukker ned en hel dag om ugen, men også fordi de giver færre transportomkostninger for medarbejderne. Generelt ser vi en bedre work-life balance og en bedre bundlinje. Jeg har endnu ikke set en virksomhed, der har indført en fire dages arbejdsuge, som har mistet penge på det. Efter pandemien har vi fået nye indsigter i det at arbejde færre timer, arbejde hjemme og betydningen af arbejdsglæde. Vi er derudover blevet bevidste om forstyrrelser, og hvilke opgaver der skal løses på et kollektivt plan. Vi ser, at en kortere arbejdsuge omfavner strukturelle og kollektive løsninger i forhold til at finde metoder, der gør os alle sammen mere effektive og gladere på arbejde.  Derudover ser vi også, at processen mod en fire dages arbejdsuge bliver den største og bedste teambuilding-øvelse for virksomhederne. Det er jo selvfølgelig fordi, at når vi konvertere til en fire dages arbejdsuge, så tvinger vi hinanden til at tage stilling til, hvad giver værdi, hvilke opgaver, der fungerer særligt godt, og hvordan vi undgår tidsspild. Der er en hel masse ting, der gør at konverteringen til en fire dages arbejdsuge skaber en helt ny kultur, og en sundere kultur på de arbejdspladser, som indfører det.  Kan du forklare, hvordan en 4-dages arbejdsuge kan øge ligestilling og løse klimaproblemer?  Lige nu ser vi, at der er flere virksomheder, der implementerer en kortere arbejdsuge af hensyn til klimaet og den grønne omstilling. Det er ofte produktionsvirksomheder. Ved kun at arbejde fra mandag til torsdag kan virksomheden lukke helt ned for produktionen fra fredag til søndag og derved spare både på energien og transportomkostningerne. Hvad angår ligestillingen, så kan vi se, at en 4 dages arbejdsuge frigiver tid til at håndtere personlige ansvarsområder såsom børnepasning og huslige pligter. En kortere arbejdsuge øger derfor fleksibiliteten mellem kønnene, og kan også være med til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder.  Kan alle virksomheder have gavn af at implementere en 4-dages arbejdsuge?  Det afhænger lidt af virksomhedens forretningsmodel. Men generelt vil jeg sige at de fleste virksomheder vil have gavn af at konvertere til en fire dages arbejdsuge.  Det første jeg altid spørger om, når en virksomhed kommer til mig, det er hvorfor de gerne vil implementere en fire dages arbejdsuge. Hvis alting fungerer godt, hvis ikke de har problemer med rekruttering, hvis ikke de har problemer med mental nedslidning, hvis ikke de har problemer i det hele taget og slås med, så er det jo en stor ting at gå i gang med, hvor der ikke er nogle problemer, der skal løses. På en eller anden måde, så skal man jo italesætte, hvad er det for et problem man gerne vil løse. I 90% af

Den mest kreative idé opstår ikke nødvendigvis ved dit skrivebord – men snarere i en tilfældig samtale med en bekendt, kollega eller fremmed. I forskningsartiklen ‘Workspaces That Moves People’ af Ben Waber, Jennifer Magnolfi og Greg Lindsay argumenteres der for, at ansigt-til-ansigt interaktion er en af de vigtigste aktiviteter på et kontor – og det er der en helt særlig grund til. Det er nemlig ved den tilfældige samtale blandt personer, der arbejder i forskellige afdelinger, at der skabes grobund for innovation og kreativitet. Det er også grunden til, at indretningen og designet bag rummene i en virksomhed er helt essentiel. Nogle af de bedste beslutninger og indsigter kommer fra mødet ved kaffemaskinen eller i kantinen – men det kræver også, at rummet leder op til samtale. Det er kun få virksomheder, der rent faktisk måler på, om indretningen af rummene har en effekt på medarbejdernes performance, men det er en fejl, ifølge Waber, Magnolfi og Lindsay. Deres forskning viser, at tilfældige møder mellem medarbejderne i en virksomhed kan forbedre hele organisationens performance. Rummene kan endda blive designet til at producere specifikke resultater – om det er mere salg, innovation eller kreativitet. Kontorlandskabet bør derfor anses som et strategisk værktøj, der kan skabe vækst på flere parametre. Meget tyder derfor på, at fremtidens kontor kommer til at omfatte multifunktionelle rum, der skaber grobund for netværk, samtale og et brud på den klassiske opdelingen mellem afdelinger – hvilket vil forbedre præstationer både horisontalt og vertikalt. Vil du gerne vide mere om,  hvordan rummene i din virksomhed skaber grobund for gunstig samtale? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Det er ikke længe siden, at de sidste corona-restriktioner blev ophævet. Nu er alting så småt tilbage til den normal, som vi engang kendte til – men noget er forandret. Restriktionerne betød for nogen mere ro, mens det for andre blev en frarøvelse af det sociale liv og fællesskabet. Med hjemsendelse og hybrid-arbejde blev vores måde at tænke arbejde, fællesskab og socialt samvær ændret. Under krisen holdte vi afstand, både til hinanden men også til os selv. Vi fik mulighed for at se os selv udefra, mulighed for at gentænke vores behov, og mulighed for at gøre mere på egne præmisser. Under nedlukningen var vi os selv nærmest. Nu er det blevet tid til, at vi skal forholde os til noget andet end os selv og vores arbejdsopgaver – og det kan blive en vanskelig opgave, når man er ude af social form. På arbejdspladser og i organisationer landet over, står ledere lige nu overfor store udfordringer i at genstarte gruppen, fællesskabet og samarbejdet. Her kan en løsningen være at kigge på gruppens omgivelser og de individuelle behov. Er der behov for flere samlingspunkter eller stille og rolige zoner til fordybelse? Rummets funktion har en stor betydning, og ved at indrette efter adfærds arkitektoniske principper, kan man skabe en positiv forandring. Hvis en virksomhed ønsker, at dets medarbejdere får et bedre samarbejde er det vigtigt, at rummet og indretningen ligger op til det. Bliv meget klogere på, hvordan rum kan være med til at fremme adfærd og forandring i din virksomhed. Kontakt os til en kaffe og en snak om adfærdsarkitektur.

I artiklen ‘To Change a Habit, Get Extreme. Progressively’ giver Nir Eyal en god metode til, hvordan man kan bryde med dårlige, gamle vaner og opbygge nye, gode vaner.  Metoden kan både bruges af store organisationer men også på et individuelt plan.  At opbygge en ny vane En nem måde at opbygge en ny vane er ved at kode denne nye vane sammen med en eksisterende vane. Eyal giver eksemplet, at hvis du ønsker at begynde at tage en vitaminpille hver dag, kan du med fordel stille dem ved siden af din tandbørste, som er en del af din faste rutine. Ved at tage en vitaminpille som en forlængelse af den obligatoriske tandbørstning hver dag bidrager det til gentagelse – som virker. Gentagelser virker indtil adfærden til sidst bliver automatiseret og udføres uden større overvejelser.  At bryde med en dårlig vane Der er meget litteratur, der henviser til, at hvis du ønsker at bryde med en gammel vane, bør du erstatte den med en ny. Charles Duhigg, der har skrevet Vanens Magt, giver et eksempel på en af sine tidligere, dårlige vaner, der var at spise cookies. Ved at træde et skridt tilbage og overveje grundlaget for vanerne, fandt han ud af, at det ikke var vanen i sig selv, der gav ham tilfredsstillelse, men snarere det, der lå rundt om vanen – i hans tilfælde var det det sociale aspekt.  Nir Eyal har dog en helt tredje metode til, hvordan man bryder med uønskede vaner. Han foreslår det, han kalder for “progressiv ekstremisme”, der fungerer godt i situationer, hvor det ikke er muligt at udskifte en vane med en anden. For de fleste at det svært at bryde med alle de dårlige vaner på én og samme tid. Han anbefaler derfor, at man starter i det små og går strategisk til værks ved at fjerne en dårlige vanen af gangen. Det vigtigste er her, at man starter med at udelukke de vaner, som man let kan give slip på. Hvert trin skal føles næsten ubesværet, men involvere noget, du kan være stolt over at fjerne fra dit liv for altid. Efter et stykke tid kan man gennemgå listen over de ting, som ikke længere en en dårlig vane og revurdere om der er nuværende vaner, der med fordel kan komme på listen over dårlige vaner. Progressiv ekstremisme er en langsommelig process, der kan tage år – men til gengæld er den effektiv, da man over en længere periode giver slip på kontrollerende vaner og gør det at give slip til en succes.  Vil du gerne vide mere om vaner, adfærd rumdesign, eller er du bare nysgerrig på hvad adfærdsarkitektur er?  Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Det hybride arbejdsliv fylder mere og mere i debatten om fremtidens arbejdsliv. Hybrid betyder krydsning og hentyder til, at mange medarbejdere tilbydes muligheden for både at arbejde hjemmefra og fra virksomhedens kontorer.De færreste tror, at det hybride forsvinder igen. Det betyder, at vi skal lære mere og mere om, hvad der fungerer bedst for at sikre medarbejderne størst trivsel. Artiklen ‘What Great Hybrid Cultures Do Differently’ fra Harvard Business Review Marts 2022 konkluderer helt overordnet at du får størst succes, hvis du behandler alle medarbejdere, som om de arbejdede hjemmefra hele tiden. Derudover fremhæver de fem ledelsesparametre, som ledelsen hele tiden må have fokus på. De fem parametre handler om forskellige sider af strategisk kommunikation og understreger, at gennemsigtighed og åbenhed er alfa og omega. Vi kan i høj grad genkende, at åbenheden er en del af kernen i det hybride arbejdsliv, hvilket også er nødvendigt at understøtte i arbejdspladsens design. For med det hybride arbejdsliv vil du have brug for færre skriveborde og langt flere åbne og tilgængelige steder, hvor medarbejderne kan mødes både på det sociale og det faglige plan. Vil du gerne vide mere om mødesteder og rumdesign? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.

Millennials, der er betegnelsen for personer født fra 1981 til og med 1996, forventes at udgøre hele 75% af den globale arbejdsstyrke i 2025. Men med nye generationer kommer også nye krav. Både Millennials og deres efterfølgere Generation Z adskiller sig fra deres forgængere. De tænker anderledes og tilgår arbejdet med et andet værdisæt end tidligere generationer har gjort det. For de nye generationer vægtes det højt, at det arbejde, som de udretter er meningsfuldt og bidrager til individuel dygtiggørelse. Millennials har vendt det klassiske spørgsmål på hovedet. I stedet for at spørge, hvad kan jeg tilbyde virksomheden, bliver spørgsmålet nu snarere, hvad kan virksomheden tilbyde mig, og hvordan kan jeg udvikle mig gennem min arbejdsplads? Denne nye tilgang til arbejde og arbejdsgiver kræver også en anden form for ledelse, end hvad der har været behovet tidligere. Hvis du som virksomhed vil tiltrække fremtidens generationer er det ikke nok at tilbyde stabilitet og en fast løncheck – du bør i stedet rette dit fokus mod, hvordan du som leder kan tilbyde dine medarbejdere mening i deres arbejdsliv og i lige netop din virksomhed. Vil du gerne vide mere, hvordan om de nye generationer påvirker din arbejdsplads? Så tøv ikke med at sende os en mail eller ring for at arrangere et kaffemøde.