september 2023

Interview med Stine McBean Larsen

Stine McBean Larsen er Senior HR-udviklingskonsulent for Hjerteforeningen og har spillet en afgørende rolle i at drive transformationen af det fysiske arbejdsmiljø, så det afspejler organisationens værdier og dens medarbejdere.  Together Architecture har hjulpet organisationen til at opnå behovet for fleksibilitet, fællesskab og et sundere arbejdsliv. I anledning af projektets færdiggørelse har vi taget en snak med Stine omkring Hjerteforeningens arbejdslivs-eksperimenter, samt hvilke tanker, der gik forud for projektet. Hvad er jeres ambition som arbejdsplads?  Som arbejdsplads vil vi gerne være en moderne, professionel NGO. Det betyder, at vi gerne vil kunne tiltrække medarbejdere, der er interesseret i at arbejde for et stærkere formål. Vi vil gerne være en organisation, der arbejder professionelt og har nogle gode strukturer og rammer for, hvordan vi gør ting. Det med at være moderne, det skal gerne komme til udtryk i oplevelsen af, at det er et nutidigt miljø. Både i den måde vi arbejder på i organisationen, men også vores kontorindretning. Derudover er vores ambition at være en agil og tværorganiseret arbejdsplads, hvor der er et stærkt fællesskab. En måde, det kommer til udtryk på er ved, at vi tilbyder vores medarbejdere et fleksibelt og udviklingsrigt arbejdsliv.  Kan du fortælle, hvilken hovedudfordring Hjerteforeningen stod overfor med sin tidligere indretning?Før havde vi et call-center på et kontor, der fysisk lå på en helt anden lokalitet. Det betød, at vi havde omkring 70 medarbejdere, der arbejdede fysisk et andet sted, og at vi derfor ikke var samlet som organisation. Vi havde derfor en oplevelse af, at kvadratmeterne ikke rigtig blev brugt, som de kunne.  Vores hovedudfordring var både, at arealet ikke var godt optimeret, men også at kontoret ikke var indrettet til de behov, som vi havde i organisationen. Førhen manglede vores kontor rum for fællesskabet og det tværorganisatoriske samarbejde. Derudover var vores lokaler ikke indrettet til at arbejde digitalt. Mødelokalerne var en af vores store udfordringer. Samtlige af vores mødelokaler var indrettet helt klassisk med et bord, nogle stole og en skærm, hvilket ikke understøttede de forskellige behov. Møder er jo forskelligartet. Nogle møder kræver et formelt set-up med deltagelse via skærm, mens andre møder kræver mere intimitet og relationel støtte til samtalen i rummet. Et andet eksempel på, hvordan kvadratmeterne ikke blev udnyttet optimalt, er vores gamle kantine. Før var kantinen kun i brug, når frokosten blev serveret. Rummet var funktionelt, men det var hverken hyggeligt eller æstetisk. Det var derfor ikke et rum, som man havde lyst til at opholde sig i.  Helt konkret, så imødekom vores gamle arbejdsmiljø ikke de reelle arbejdsbehov, som vi havde. I Hjerteforeningen har vi meget forskellige funktioner, og forskellige typer profiler, der kan lide forskellige typer møbler og rum. Det aspekt nærede vores gamle kontor overhovedet ikke.  Hvilke konkrete ændringer har Hjerteforeningen i samarbejde med Together Architecture implementeret for at imødegå disse udfordringer? Vi har løst de udfordringer vi havde, ved først og fremmest at sige farvel til det gamle kontor, hvor vi havde call-center. Vi har herefter valgt at integrere disse medarbejdere, og dermed blive flere medarbejdere på færre kvadratmeter. I forhold til mødelokaler, så har vi valgt at skabe mere diversitet, så vi kan fremme flere typer af møder. Vi har for eksempel skabt bløde mødelokaler, hvor vi har indrettet med lænestole og lamper i stedet for bord, stol og skærm. I de bløde mødelokaler er der nemlig bedre mulighed for at tage en-til-en samtaler og trivselssamtaler. Vi har også fået stående mødelokaler til de hurtige møder. Derudover har vi skabt et lokale, som vi kalder for “det fleksible”. Det er et workshop-lokale, hvor man også kan skrive på væggen, og hvor man hurtigt kan flytte møblerne rundt, så man kan indrette lokalet til det pågældende møde eller workshop. Det nye kontor giver plads til at vi er forskellige som mennesker, der har forskellige typer arbejdsopgaver og rytmer. Hvilke økonomiske forhold ligger til grund for projektet? Det regnestykke som vi har lavet, hænger sammen på den måde, at vi har opsagt nogle kontor-faciliteter, som bestod af vores call-center og integreret dette i vores nuværende kontor. De penge, som vi har sparet ved ikke at have det ekstra kontor, dem har vi brugt på indretningen af det nye kontor. Vi har været optaget af at have en businesscase, der gik i nul. Det har derfor ikke været en ekstra investering for os, at købe nye møbler osv. Vi har taget de penge, der har været til overs, og på den måde hænger økonomien sammen. Vi har egentlig bare flyttet rundt på vores penge i stedet for at tilføre penge.  Hvilke værktøjer har I benyttet til at evaluere effekten af den nye indretning? Vi har målt effekten af vores indretning ved at spørge ind til selve oplevelsen af rummet. Måden vi har gjort det på er ved at lave en baseline-undersøgelse før kontoret blev indrettet. Her har spurgt medarbejderne og lederne om deres oplevelse af det gamle kontor. Nogle af de spørgsmål vi spurgte om, var blandt andet: understøtter kontoret tværfagligt samarbejde? Oplever du at kontoret er en moderne, professionel NGO? Og føler du miljøet nære innovation? Da vi spurgte vores medarbejdere om indretningen af det gamle kontor lå de fleste af svarene på 6 (skala fra 1-10). 100 dage efter indretningen var implementeret, stillede vi de samme spørgsmål til vores medarbejdere. Alle svarene var steget med to point, så de fleste scorer ligger mellem 8 og 9. Vi oplever generelt at vores medarbejdere er meget glade for resultaterne. Udover vores medarbejdere har vi også oplevet stor interesse og opmærksomhed af vores indretning fra omverden.  Før den nye indretning lavede vi faktisk sådan en associationsøvelse med medarbejderne, hvor vi spurgte, når du kommer ind på kontoret, hvad er det så for nogle ord, der popper op i dit hoved? Her lavede vi et word cloud, hvor medarbejderne beskrev det gamle kontor som koldt, stringent, og som en indretning, der lignede en bank eller en tandlægeklinik. Vi lavede den samme øvelse med det nye kontor, hvor det var ord som hjemligt, sanseligt, professionelt, moderne.  Hvordan vil

Interview med Stine McBean Larsen Read More »

Interview med Pernille Garde Abildgaard

Hos Together Architecture arbejder vi med, hvordan man som virksomhed kan optimere sine kvadratmeter for at skabe de bedste rammer for produktivitet, sociale relationer og mentalt velvære.  Men vi er også interesserede i, hvordan arbejdstider og -strukturer påvirker virksomheder. Derfor har vi haft fornøjelsen af at tale med Pernille Garde Abildgaard, der er forfatter, foredragsholder og rådgiver virksomheder og organisationer i implementeringen af en fire dages arbejdsuge. Vi har taget en snak om hendes virksomhed, de positive effekter af en kortere arbejdsuge, og hvordan man som virksomhed implementerer denne på bedste vis.  Kan du fortælle lidt om dig selv? Jeg er oprindelig journalist, men har været selvstændig de sidste 10 år. Jeg har altid interesseret mig for arbejdsglæde, og har de seneste år udgivet tre bøger indenfor emnet.  Jo ældre jeg er blevet, desto mere er jeg begyndt at interessere mig for tid. Det er som om, at hvis ikke vi tager kontrollen over vores egen tid, så flyver den ud mellem hænderne på os. Det er også derfor, at jeg valgt, at mit firma skal hedde ‘TAKE BACK TIME’, da jeg mener, at vi skal tage tiden tilbage. Vi skal ikke tillade, at den hele tiden bliver tyvstjålet af store virksomheder, der tjener mange penge på at fange vores opmærksomhed. Tid er vigtig, da det er vores mest begrænsede ressource. Det er i hvert fald sådan, jeg ser det. Vi er her kun x antal dage i livet, og de dage skal vi bruge fornuftigt. Vi skal bruge dem på det, der gør dagene spændende. Såsom høj faglighed, samt at styrke og vedligeholde de relationer, der gør os glade. Det vigtigt, at vi er bevidste om, at vi bruger tiden rigtigt.   Kan du fortælle lidt om din virksomhed TAKE BACK TIME? Hos TAKE BACK TIME hjælper virksomheder med at konvertere fra en 5 dages arbejdsuge til 4-dages arbejdsuge. Men vi hjælper også bare almindelige virksomheder med at arbejde smartere, opnå højere fokus og få større arbejdsglæde. Vi har i dag hjulpet mere end 40 virksomheder med at konvertere til en 4-dages arbejdsuge.  Hvordan fungerer en 4-dages arbejdsuge? En 4-dages arbejdsuge er en arbejdsuge på nedsat tid men til samme løn og med højere eller samme produktivitet. Det vil sige, at nogle virksomheder kan nå helt ned på 30 timer, hvor man skærer en hel dag fra. Andre virksomheder lander på 32, 34, eller 36 timer. Men det afhænger lidt af, hvilken sektor vi har med at gøre.  Hvorfor fungerer det særligt godt? Grunden til at en 4-dages arbejdsuge fungerer så godt, er fordi at der kommer en række fordele, som både kommer arbejdsgiver og arbejdstager til gode. Vi har observeret, at øget arbejdsglæde går hånd i hånd med øget produktivitet. Ved at implementere en kortere arbejdsuge øger man arbejdsglæden og dermed også produktiviteten. Vi ser, at medarbejderne når mere på fire dage, end de før gjorde på fem dage. Den øgede arbejdsglæde gør det også nemmere for virksomheden at rekruttere, tilknytte og fastholde deres medarbejdere. Derudover ser vi, at medarbejderne bruger den ekstra fridag til at dygtiggøre sig, og derved øge deres kompetenceudvikling. Vi ser også en stigning i frivilligt arbejde, hvilket kan ses som en styrkelse af civilsamfundet. Et andet argument for at implementere en kortere arbejdsuge er af et miljømæssigt hensyn, da man opnår en energibesparelse. Både i form af at virksomheden lukker ned en hel dag om ugen, men også fordi de giver færre transportomkostninger for medarbejderne. Generelt ser vi en bedre work-life balance og en bedre bundlinje. Jeg har endnu ikke set en virksomhed, der har indført en fire dages arbejdsuge, som har mistet penge på det. Efter pandemien har vi fået nye indsigter i det at arbejde færre timer, arbejde hjemme og betydningen af arbejdsglæde. Vi er derudover blevet bevidste om forstyrrelser, og hvilke opgaver der skal løses på et kollektivt plan. Vi ser, at en kortere arbejdsuge omfavner strukturelle og kollektive løsninger i forhold til at finde metoder, der gør os alle sammen mere effektive og gladere på arbejde.  Derudover ser vi også, at processen mod en fire dages arbejdsuge bliver den største og bedste teambuilding-øvelse for virksomhederne. Det er jo selvfølgelig fordi, at når vi konvertere til en fire dages arbejdsuge, så tvinger vi hinanden til at tage stilling til, hvad giver værdi, hvilke opgaver, der fungerer særligt godt, og hvordan vi undgår tidsspild. Der er en hel masse ting, der gør at konverteringen til en fire dages arbejdsuge skaber en helt ny kultur, og en sundere kultur på de arbejdspladser, som indfører det.  Kan du forklare, hvordan en 4-dages arbejdsuge kan øge ligestilling og løse klimaproblemer?  Lige nu ser vi, at der er flere virksomheder, der implementerer en kortere arbejdsuge af hensyn til klimaet og den grønne omstilling. Det er ofte produktionsvirksomheder. Ved kun at arbejde fra mandag til torsdag kan virksomheden lukke helt ned for produktionen fra fredag til søndag og derved spare både på energien og transportomkostningerne. Hvad angår ligestillingen, så kan vi se, at en 4 dages arbejdsuge frigiver tid til at håndtere personlige ansvarsområder såsom børnepasning og huslige pligter. En kortere arbejdsuge øger derfor fleksibiliteten mellem kønnene, og kan også være med til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder.  Kan alle virksomheder have gavn af at implementere en 4-dages arbejdsuge?  Det afhænger lidt af virksomhedens forretningsmodel. Men generelt vil jeg sige at de fleste virksomheder vil have gavn af at konvertere til en fire dages arbejdsuge.  Det første jeg altid spørger om, når en virksomhed kommer til mig, det er hvorfor de gerne vil implementere en fire dages arbejdsuge. Hvis alting fungerer godt, hvis ikke de har problemer med rekruttering, hvis ikke de har problemer med mental nedslidning, hvis ikke de har problemer i det hele taget og slås med, så er det jo en stor ting at gå i gang med, hvor der ikke er nogle problemer, der skal løses. På en eller anden måde, så skal man jo italesætte, hvad er det for et problem man gerne vil løse. I 90% af

Interview med Pernille Garde Abildgaard Read More »

Scroll to Top